Vi har spændende nyheder!
Fra 1. marts 2025 slår vi Familiens Lægehus og Lægehuset Gl. Bryggergård sammen og flytter i nyrenoverede lokaler i den vestlige del af Silkeborg som Lægehuset Lysbrohøjen.
Vi ønsker at skabe en lægepraksis med gode fysiske rammer for både patienter og personale. Vi vil fortsat have en høj tilgængelighed og kontinuitet - nu i naturskønne omgivelser.
I Lægehuset Lysbrohøjen kan vi tilbyde gratis og bedre parkering, samt mere handicapvenlige forhold. Er man glad for sin nuværende behandler kan man tage det helt roligt. Du vil møde de samme ansigter som du allerede kender fra dit tidligere lægehus.
Vi ønsker at være det naturlige valg for mennesker i lokalområdet, såvel som resten af Silkeborg. Vi glæder os til at byde jer velkommen i de nye rammer.