Aftaler i klinikken

Ankomst og aftaler i klinikken:

Husk dit gule sundhedskort/app’en ”Sundhedskortet” ved besøg i praksis. Når du ankommer skal du scanne dit kort på den elektroniske velkomstskærm. På den måde kan vi bevidne overfor regionen, at du har været her.

Det er vigtigt, at du kommer til tiden, da der som udgangspunkt kun er afsat 15 min pr. konsultation. Hvis du alligevel skulle være forsinket, må du meget gerne ringe til os. Hvis du er mere end 10 min forsinket, kan vi være nødt til at skulle aflyse dagens aftale og booke en anden tid til en anden dag. Vi bestræber os selv på ikke at være forsinkede, men vi håber I har forståelse for, at der i vores program kan komme ekstra akutte problemstillinger, IT-udfordringer eller andet, der kan forsinke os.

Udeblivelser/aflysninger af tider:

Udeblivelser er til gene for alle, da det øger vores ventetid i klinikken. Vi beder dig derfor møde op til den aftalte tid. Alternativt aflys din tid i så god tid som muligt, så kan tiden gå til en anden patient, gerne senest dagen før.

Udebliver du flere gange må du forvente, at vi ikke kan tilbyde dig at bestille tider, men at du må ringe på dagen og høre om vi har en akut tid til dig.