Læge Carl Kristian Dissing slutter i klinikken pr. 1.3.2023

Kære alle

Efter at have været læge her siden 2001 er tiden nu kommet, hvor jeg skal flytte fra byen og dermed er nødt til at slutte i klinikken.

Jeg vil gerne sige tak til alle for den tillid, I har vist mig gennem årene og for de mange små og store ting, vi har delt.

Det er bestemt ikke uden vemod, at jeg siger farvel, og jeg ved, at jeg vil tænke tilbage på mennesker og familier jeg har mødt i min tid her.

Min efterfølger vil være Læge Sophie Hauerberg Pold, som jeg har været så heldig at arbejde sammen med her i klinikken de seneste måneder.

Mange af jer har sikkert allerede mødt hende, og personligt er jeg kun blevet bekræftet i, at jeg ikke på nogen måde, kunne ønske en bedre læge til at tage over og puste frisk liv i lægehuset

Med de bedste ønsker til alle

Carl Kristian